Jeg fløj fra Adelaide til Brisbane, hvor jeg havde fire dage, som jeg spenderede i byen, i et vildtlivsreservat med en masse australske dyr (kunne ikke rigtigt tage hjem UDEN at have set en koala.. eller en tasmansk djævel, når nu jeg havde været i Tasmanien i to en halv måned) og i luften (jeps – faldskærmsudspring med 60 sekunders frit fald. Haha prøv at falde i et helt minut. Det var pænt sjovt!)

Derefter tog jeg bussen til Coffs Harbour, der er kendt for ”Big Banana” (google det, jeps det er mærkeligt). Coffs Harbour er også blevet kåret til at have Australiens bedste klima – hm.. Tja, det var da godt to af de fire dage, jeg var der. Jeg slappede af ved stranden og havde egentligt en plan om at tage på en bådtur ud for at se delfiner. Men det var for blæsende alle dage – så jeg tænkte, at det nok ikke var her, jeg skulle begynde min surferkarriere. I stedet lejede jeg et bodyboard – og det var voldskægt at blive trukket 5 meter hen mod en bølge, der var to gange større end en selv og herefter suse 30-40 meter ind mod stranden. Næste dag var jeg øm over alt (det er ret hårdt, når strømmene er så stærke og samtidig var min mave knaldrød pga. alle slagene), men det var det hele værd, haha!

Herefter gik turen til Newcastle, hvor jeg onsdag aften spiste middag med Mayuko og nogle af hendes venner i hendes kollegie ved Newcastle University. Næste dag cyklede og gik vi rundt i Newcastle og bagefter hoppede jeg til stranden i de vildt store bølger. Newcastle er simpelthen sådan en fed by i forhold til dens størrelse (lidt større end Odense)! Torsdag aften var der gratis aftensmad på ”The Brewery”, der lå ned til havnen. Jeg fik Mayuko og Rio med, selvom de ikke boede på hostlet, og det var virkeligt sjovt. Fredag tog jeg på en ”Triple Tour” ud til Port Stephens og Nelson’s Bay. Først var vi på delfinkiggeri-bådtur, hvor jeg var nede i et ”boomnet”, så delfinerne svømmede lige ved siden af en. Bagefter tog vi til nogle af de store sanddunes (de største der ligger ud til vandet (et område mere end 40 kilometer langt) på den sydlige halvkugle). Her sandsurfede vi – hvilket minder ret meget om at kælke – bonus er bare at du får sand OVERALT! Haha. Efter det gik turen til The Australien Shark and Ray Centre, hvor jeg hoppede i en våddragt og herefter svømmede med små og store hajer – og én vildt stor haj og én vildt stor rokke.

Herefter tog jeg bussen til Sydney, hvor jeg havde lørdag dag og aften samt hele søndag til at udforske byen – og nøjs, jeg havde travlt haha. Sydney var meget federe anden gang. Det skyldtes nok tre ting: 1) Jeg var ikke syg eller havde jetlag 2) Jeg havde et kort og kunne dermed finde de fede steder! og endelig 3) Jeg havde planlagt virkeligt mange ting, jeg skulle nå, så farede rundt. Haha. Lørdag var jeg i Chinese Garden of Friendship, ved Darling Harbour, i Paddy’s Market og i Chinatown – de to første virkeligt gode steder at slappe af og de to sidste virkeligt gode steder at stresse rundt. Haha. Søndag tog jeg i botanisk have tidligt om morgenen og tog hen til operahuset, hvor der var VM i Triathlon. Så tog jeg til Rock’s Market og Rocks Discovery Museum (The Rocks er området, hvor der blev konoliseret først og dermed også stedet, der først oplevede udvilkingen, det meste af Australien oplevede). Herefter tog jeg på færgetur i Sydney Harbour. Lidt søsyge efter (ej det var ikke så galt) tog jeg ud og shoppede lidt, tilbage til Paddy’s Market (der er fuldstændigt åndsvagt stort, travlt og proppet med turister og turist-tingle-tangle), gik rundt i byen og endeligt tilbage til hostlet – tidligt i seng og tidligt op næste morgen. Næste stop: København via Singapore (Singapore lufthavn er i øvrigt helt fantastisk – virkeligt en oplevelse haha!)

.. og nu er jeg altså hjemme igen. INDEN ASKESKYEN!

Fem timer efter – næste ”morgen” blev vi vækket og kørte denne gang med Kata Tjuta / The Olgas. Her havde vi igen en cirka fire timer gåtur (igen inkl. Doms snak). Kata Tjuta var absolut amazing at se. At gå mellem alle disse massive stenblokke var helt fantastisk. (Google det !) I aboriginal kultur har man en børnehistorie, der siger, at disse 36 stenblokke/domes og Uluru blev skabt sådan: To drenge larmede indenfor, blev sendt ud af deres mor, og begyndte at lege med mudder, som de skabte ved at tage vand frem fra under jordoverfladen. De kastede rundt med noget af det (det der blev til Kata Tjuta) og larvede én stor masse (Uluru), da deres mor kaldte dem ind igen. Vores guide fortalte, at denne historie lærte aboriginerne som ganske små, at gøre som deres forældre sagde, samt at vand i Centralaustralien er placeret et kort stykke under jorden. På vejen tilbage smagte vi også på nogle bushbær, der smagte ganske forfærdeligt, men jo. Oplevelsen værd haha. Forresten var det 38 grader denne dag, så nyt sved blev mikset sammen med det gamle. Haha! Herefter besøgte vi Kulturcentret i parken med aboriginal information (ikke vildt sindsoprivende – bare en masse skilte og lidt billeder). Herefter tog vi en kort gåtur henne ved Uluru (800 m, men tog næsten 2 timer pga. den meget ivrige guide haha). Efter det kom vi til cirkuset med alle de andre turister på solnedgangsspottet i parken, hvor vi så Uluru skifte farve, efterhånden som solen gik ned. Herefter kørte vi til et nyt campsite, hvor der var mulighed for bad (YEEEAH) og toiletter. Wow! Vi var stadig ganske lidt isolerede, men det var på ingen måder på højde med det første campsite, der bare var amazing! Efter nogle øl og sådan gentog vi ”rutinen” fra dagen før og gik i seng.

5 timer efter blev vi IGEN kaldt på af vores guide, mens det stadig var mørkt (yeeeaah!) og vi kørte ud til det samme sted, som vi var aftenen før. Yeps, på solNEDgangstedet. Så vi havde hele spottet for os selv, mens alle andre turister (de tyve andre busser) var på solOPgangsstedet. Det de så, var det samme som vi havde set aftenen før (bare baglæns). Det vi så, var at himlen skiftede farve bag Uluru – og det var helt fantastisk. Meget bedre end aftenen før i min mening! Herefter havde vi mulighed for at klatre på Uluru eller gå rundt om stenen. Vi var blevet kyndigt instrueret i, hvorfor the aboriginals ikke ville have, at man klatrede (laaaaaang historie, men det er super respektløst i deres øjne), men vores guide, sagde at vi selvfølgelig skulle gøre, hvad vi havde lyst til og følte for. Det viste sig dog, at klatringsstedet var lukket pga. af kraftige vindforhold – så der var intet valg haha. Jeg havde dog valgt gåturen rundt alligevel, efter alt jeg havde fået et vide. Så gruppen tog en to en halv times gåtur rundt om stenen. JA – TO EN HALV TIME. RUNDT OM EN STEN! ÉN sten! EN! Ikke et bjerg eller noget. Men EN STEN. Det er freaking amazing. Det giver jo ingen mening. Mens jeg gik rundt, kiggede jeg ned på jorden og så på stenene, og tænkte: Dem der .. og den der – er det det samme?! W00t!? Haha, det var så vild en oplevelse! Efter vores basewalk kørte vi tilbage mod Alice Springs, havde frokost og stoppede kort ved en kamelfarm (hvor jeg som den eneste i gruppen kort prøvede at ride på en kamel). Haha, det var voldsjovt.

I går aftes var vi så ude at spise sammen – hele gruppen med guiden – det var så nice. Så i dag er hidtil mest gået med en snigende hovedpine (haha), men jeg har dog bevæget mig hele vejen til Royal Flying Doctor Service. Det er ret interessant. Stationen i Alice Springs dækker en radius på 600 km, hvis folk bliver syge eller skal akutbehandles. Det er ret vildt. Det var meget interessant, men det var også hvad, det blev til i dag. Haha. I morgen skal jeg ud til Western MacDonnells Ranges og Desert Safari Park med et superdyrt firma (jeg fik det dog næsten 40 % billigere – og dermed det billigste, jeg kunne finde), da jeg var en backpacker.. Fair nok haha. Det skal nok blive godt! Lørdag forlader jeg varmen i Centralaustralien og kan se frem til et par grader køligere vejr end 35-38 grader i Adelaide. Yeeeah!

Forresten så er der lige en ting mere (der er masser, men det her er altså blevet udvalgt, haha) at fortælle: FLUER! Nej, hvor bliver man træt af dem. Forestil dig, at du tre dage i træk har fluer, der forsøger at drikke din øjenvæske, sætte sig på dine læber, kravle op i din næse og ind i dine ører. Grrr.. Det var ikke lige slemt altid, men især når man spiste, var det vildt problematisk med 10 fluer i ens hoved og 10 fluer på ens mad. Haha, men nægtede at købe et fluenet til hovedet, som så mange andre, for jeg syntes, det var mere irriterende end fluerne.

I Adelaide løb den første weekend af sted. Jeg var inde og se to teaterstykker, live musik og et stand-up show. Den ene morgen tog jeg en cykeltur, næsten, ud til Adelaide Hills langs floden i Adelaide – nice tur! – og ellers brugte jeg noget tid på Museum of South Australia, der var en del over middel hvad angår museer.

Mandag til onsdag brugte jeg i Port Elliott (90 km syd for Adelaide) på Port Elliott Beach Hostel. Det var et lille hostel – og de tre dage jeg var der, var der kun mellem 10-15 andre gæster. Så man kendte alle, og det var faktisk rigtigt hyggeligt. Mange af dem mødte jeg igen i Adelaide, da jeg tog tilbage dertil torsdag. I Port Elliott var jeg mest ved stranden, men tirsdag tog jeg to cykelture – først til Middleton og Goolwa. På vejen tilbage så jeg en ny slags slange (yeeeah, nu er jeg oppe på to forskellige, haha). Om eftermiddagen cyklede jeg til Victor Harbor, gik en tur rundt på Granite Island og cyklede tilbage.

Torsdag i Adelaide var jeg inde på Tandanya Cultural Institute, som er et aboriginal institut. Jeg var til et didgeridoo (eller hvordan det nu staves) og kulturpræsentation show. Det var rigtigt interessant! Og jeg mødte fire andre danskere der. Tandanya er aboriginalsk og betyder ”Rød Kænguru Sted” og er the aboriginals navn for Adelaide området. Torsdag eftermiddag brugte jeg på SA Art Gallery, der havde nogle vildt mærkelige udstillinger (!) (Tate Modern go home haha).

Fredag var jeg så til rundvisning på en chokoladefabrik – Haigh’s Chocolate. Det var vældigt interessant – og GRATIS og med masser af smagsprøver. MMMM… Men jeg kan nu ikke smage den store forskel på deres dyre chokolade og så almindeligt chokolade. Men jo, godt var det da haha. Fredag eftermiddag spenderede jeg i de botaniske haver og lørdag eftermiddag fløj jeg så her til Alice Springs.

Jeg satte mit ur i går – og fandt i dag ud af, at det var en halv time bagud. Så jeg har ingen anelse om hvad klokken er i Danmark, eller hvad tidsforskellen er. Jeg TROR dog, at jeg er otte en halv time foran haha. Alice er ikke ret stor (men stadig interessant) og mit hostel er ikke noget at råbe hurra for. Så det lader jeg være med. I dag var jeg i Alice Springs Reptile Centre, hvor jeg prøvede at holde en slange og nogle forskellige krybdyr. Niced. Men NU!! Den egentlige grund til at jeg tog til Alice. I morgen skal jeg på The Rock Tour, som er en tredagstur til Kings Canyon, Kata Tjuta og Uluru. NIIICE!! Jeg glæder mig vildt meget. Jeg bliver hentet tidligt i morgen. Torsdag spenderer jeg så i Alice og regner med at se lidt mere, end jeg gjorde i dag (har været lidt smådoven haha) og fredag tager jeg på en endagstur til West MacDonnells Ranges. Lørdag flyver jeg tilbage til Adelaide. Men indtil da glæder jeg mig meget til det jeg skal her i Alice og håber på det bedste!

Min sidste uge i Tasmanien gik rigtigt godt. Her gik man rundt og troede, at man var forklædt som voksen, og så var man i virkeligheden forklædt som turist (dedikeret til alle Kim Larsen fans). Jeg tog på tre en dags ture (den ene var dog egentligt bare transfer fra en by til en anden). Craddle Mountain var virkelig fantastisk flot, men Wineglass Bay var ret kedelig og en halvdårlig tur. Men ja, Craddle Mountain-turen opvejede det så meget! Jeg havde min egen guide i to en halv time til en bestigning af et 400 meter højt punkt. På en halv time! Det var MEGET stejlt og meget interessant haha. Og resten af tiden var vi kun fire + guiden. På min transfertur fra Hobart til Launceston havde jeg et kort stop i landsbyen Ross – og det var vildt fedt. Vi havde monstermeget regn inden, men det stoppede lige da vi kom ind i Ross og begyndte igen, da vi forlod byen. Nice! Jeg føler mig virkelig heldig. Sidste dag i Launceston brugte jeg sammen med en fransk pige, jeg havde mødt på turen til Craddle Mountain, på en tre timer lang gåtur for at se Gataract George. Og ja, det var da meget fint.

Mandag tager jeg tre dage til Port Elliott Beach House, og så står den på strand og afslapning (for jeg har jo så travlt lige nu.. not). Derefter tager jeg tilbage til Adelaide for tre nætter. En af dagene skal jeg på en endagstur til Barossa Valley til noget vinsmagning og noget ”ud at se noget andet end byen”-ture. Derudover regner jeg med at tage en gratis tur til en chokoladefabrik her i byen, besøge statsmuseet (den her uge, da de har specieludstillinger pga. festivalerne), lære at tromme på hostlet (haha!) og måske tage en dags surferskole (hvis der er tid). Ellers planlægger jeg at leje en cykel i overmorgen (det er gratis i den her by!) og cykle ud til Adelaide Hills (eller noget af vejen. Det bliver nok ikke så langt, for det er trods alt over 30 grader varmt og bliver stadig varmere).

Så ja, jeg har nok at lave og bor som sagt på et VILDT godt hostel! Virkeligt overdrevent godt. Så der er liv og glade dage, haha.

- dine sko er ved at falde fra hinanden
- dine bukser er ved at falde fra hinanden
- din hat er ved at falde fra hinanden
- du er ligeglad med dine sko, bukser og hat, for du vil egentligt hellere bruge penge på aktiviteter
- du spiser havregrød hver morgen
- du synes det er for fedt, når du har husket at købe frugt at putte i din havregrød
- du har omtrent tre retter aftensmad du spiser – dog med variationer
- du sidder i et dorm og undrer dig over, at du er helt alene.. Indtil du opdager tre andre personer, der sover
- det første du indleder en samtale med en ny person er: “How long are you in Australia for?”
- du ikke længere finder det mærkeligt at sove med mellem fem og syv nye ukendte mennesker hver nat
- glæder dig som en gal til alt du skal lave i Australien!! (eller hvor end du nu backpacker)

Inspireret af at sidde og bruge MC Donald’s/Macca’s net: I’M LOVING IT!

By the way; Jeg skriver et ordentligt indlæg om Tour de Tas, vidunderlige Craddle Mountain (!) og mit fantastiske held.. men det må vente lidt endnu !

Savner alle mine fantastiske følger-med-på-bloggen-mennesker, så pas lige på jer selv og hinanden for mig!

Ellers er tiden også gået med at udforske asiastiske sprog, og det har ledt til en del sjove bemærkninger. Japansk f. eks. går meget op i enkelte lyde, for ellers ændrer et ord fuldstændig mening.

Mayuko er navnet på den pige, der var her sidst,
men mayoko betyder ved siden af!

Idatagimas betyder velbekomme,
men tatagimas betyder ”Jeg slår dig nu!” (hvor til man svarer tataganajde = ”Ikke slå!”)

Watoshino betyder min, men lyder næsten som ”What does she know?”

På sydkoreansk hedder lækkert ”masista” (lyder som ”My sister).
Masista – ah, watoshino. Det er selvfølgelig noget vrøvl og ikke henvendt til dig personligt Dorit!

Derudover fik jeg Maki til at skrive mit navn med japanske tegn, og betydningen af mit navn på japansk (som hun tolkede det er):
Ni rige fuglehuse – grøn te.
Haha. Tak mor og far.

Det var sprogskolen for i dag! Indtil på torsdag rejser jeg lidt rundt i Tasmanien og så flyver jeg torsdag morgen til Adelaide. SA – The Festival State. Yearh!

Haha, men ja, ellers er alt her meget hyggeligt (bortset fra de kæmpe, klamme edderkopper), og jeg glæder mig til at skulle rejse rundt i Tasmanien i en uge, efter jeg er færdig hos familien Hvid. Wineglass Bay, Craddle Mountain og Launceston. It’s gonna be gooood! Be nice and have fun back in Denmark!

.. OBS: Faktisk stoedte jeg ind i en af de andre fra crewet paa biblioteket. Fantastisk!

Hvad er der så sket siden sidst?

Torsdag d. 14. januar blev jeg hentet af Guiliana White, hendes datter Elena og den mest awesome japaner, jeg har mødt til dato: Mayuko (hunkøn). Jeg skulle hen til Cygnet (by, hvis navn blev ændret fra Port de Cygne Noir / Port of the Black Swan til Cygnet.. det er fedt, når folk smadrer sproget. Men okay Cygnet betyder babysvane, og det er sikkert et meget passende navn til ’landsbyen’) og WWOOF’e i to uger. Minuttet efter jeg var trådt ind af deres dør, blev jeg sat igang med at arbejde. Dagen efter arbejdede vi ni timer (og her inkluderer vi ikke pauser!). På den første uge havde jeg overarbejdet 10 timer, selvom jeg havde haft en fridag. Men okay, det lønnede sig så i den næste uge. Man skal kun lave 4 timers arbejde om dagen, og derfor havde jeg cirka 2 ½ fridag til gode. Familien Hvid er utroligt rare, og der er tre ting, der karakteriserer dem:
- De er monsterkonservative i deres børneopdragelse. Det er virkelig skidt. De prøver næsten at isolere deres børn fra omverdenen og alle ’voksne’ ting. Come on venner. Hvad skal der blive af dem?
- Deres ene datter er kitchiga (skør på japansk – jeps, udvider mine sproglige evner hernede). Hun har lavet en sang på japansk, om at hendes hjerne er tom og hvor toilettet er. (stykker af ord hun har lært, som hun har sammensat tilfældigt). Omend hun er megasjov at være i nærheden af, når man er oplagt til noget spas og en god gang ’mundbræk’.
- De er IKKE farmer-agtige. De står op mellem ni og ti og arbejder midt på dagen (hvor det er varmest.. omend det er svært at generalisere vejret her. I løbet af en times arbejde når man at svede monstermeget, fryse, blive våd, fordi det regner og hagler og have det behageligt).

Den første uge FLØJ afsted på grund af alt arbejdet og alt den gode italienske mad (mums.. har mindst taget tre kilo på, haha). Arbejdet var primært havearbejde, høsamling, oprydning (de har, uden pis, 15 forskellige containere (STORE!!) fyldt med bras og skidt), taglægning (yiaaah!), hegnarbejde, havearbejde og ting i den dur. Forresten havde jeg min egen campingvogn i fire dage, inden en italiensk WWOOF’er kom og besatte halvdelen af den. Han var meget flink, så det var okay, men stadig. Det var miiiin! Haha.

Forresten: Det var deres kitchiga-datter, der gav mig navnet Quiksilver. Jeg havde min t-shirt på af samme mærke, og hun spurgte, hvad det betød. Jeg fortalte hende, at det bare var et tøjmærke. Så grinede hun, og dagen efter kaldte alle mig det. Nice! Jeg var bare glad for ikke at have haft min Hummel trøje eller ”Solid Love Camp” t-shirt på.

Fritiden hos familien Hvid gik med at skrive på min historie, tage på cykeltur (jeps, kæden faldt af en dag, så jeg gik otte kilometer hjem. JUBI! Ligesom i Danmark.), gåture (de har fantastiske spots at gå/cykle til) og snakke med den Kitchiga-datter og Mayuko (skal mødes med hende igen lige inden jeg tager hjem. Når jeg kommer til Newcastle, for hun studerer nemlig der, når hun ikke lige har ferie).

På fredag kører Guiliana (fru Hvid) mig til Kettering, hvor jeg tager færgen til Bruny Island. Her skal jeg hjælpe med at opsætte en festival i en uges tid. Det er en aboriginal og musikfestival, der foregår d. 6. – 7. februar. Herefter har jeg fået lov til at WWOOF’e hos et ægtepar (dem jeg skal hjælpe med festivalen). De bor tæt på en strand og tager tit ud at surfe, dykke og fiske = NICE! På Bruny Island har de hvide Wallabies, små behårede pingviner og .. sikkert også en masse slanger og edderkopper som altid.
Apropro edderkopper, er min skræk forsvundet komplet. Her hos familien Hvid ser man tit Sorte Enker og rødkrydsede edderkopper (jeps, de giftige) indenfor. Så siger man ”Nej, se en edderkop”, træder på den og livet går videre. Desuden har de i deres have en hunslange (2-3 meter lang, meget giftig) og en masse små (men stadig giftige) hanslanger, der sværmer omkring den. Jubi! Det er bare skægt! Haha.

Nå men det må være nok afskrækkelse for denne gang. Jeg har det fantastisk og nyder min tid her super meget!

Så er undertegnede kommet til Australiens lille ø, Tasmanien – eller bare Taz eller Tassie, som slænget hernede øjensynligt er. Vi fløj fra Melbourne d. 3. januar og boede fire dage på Central City Backpackers i Hobart. Det var et hyggeligt hostel, og hele stemningen på denne ø lader til at være mere afslappet og knap så trance-techno-præget som sovesalene i Canberra og Melbourne var. Rart med en forandring a’? Når det så er sagt, er der ikke meget at lave i Hobart. Størrelsesmæssigt minder den om Odense, og alting lukker også tidligt her. Vi har tilbragt to aftener på Cat Alley Bar (som er en ret sej bar, der minder ret meget om der vi holdte nytår i Melbourne). Den ene til burger og øl (og live folkemusik ), den anden til noget billig pizza. Begge ting var EXCELLENT.

Tirsdag d. 5. januar tog vi bussen til Fern Tree, på vej op ad Mount Wellington. Derfra gik vi op til toppen og ned til Fern Tree igen (cirkus 4-5 timers gang med pause), og det var ret hårdt – og en utrolig god oplevelse.

Torsdag blev vi hentet af Linda, som vi WWOOF’ede ved nogle dage. Lad mig understrege, at Linda er en sød dame på mindst 50 år. Det var også omtrent det eneste positive at sige om hende. Lad os bare sige, at det har været en kæmpe udfordring at bo sammen med en Lady Gaga-elskende, massageydende, rengøringsvanvittige (om end hun har WWOOF’ere til dette), prustende, overvægtige, ensomme, altid-plaprende -om-hvor-fattig-hun-er, irrationelle, uøkonomiske, dumme/uintelligente og ikke mindst besynderlige krage. Jeg kan dokumentere – eller i hvert fald begrunde hvert eneste af disse tillægsord, men vil vælge at se til den lyse side og lade være. Vi blev hos hende indtil mandag morgen, og lige inden vi skulle afsted valgte hende og Philip lige at tage en god gammeldags gang mundhuggeri.

Vi tog tilbage til det første hostel vi havde boet på, men da alt var fuldt ringede vi rundt og chekkede i stedet ind på Hobart Hostel – der til forveksling minder rigtigt meget om det første.

Mandag aften tog vi til Heart Meditation – meditation hvor man sidder og smiler under hele processen og bliver overøst af den ’guddommelige energi’. Det var på alle måder rent fantastisk. I dag tirsdag tager vi igen til burger, øl og bingo (denne gang håber vi at der rent faktisk er bingo..) og på torsdag bliver jeg hentet af familien White, hvor jeg skal arbejde/WWOOF’e i to uger. Jeg leder efter et sted at være bagefter og har planlagt at rejse rundt i Tassie indtil midtmarts indtil videre. Nu må vi se hvad der sker. Der er i hvert fald en del ting og nationalparker hernede, som skulle være rent fantastiske!

Alt vel for nu – hav det godt derhjemme i Danmark !