Den anden bippede min QQ med en besked fra noget, der ligner en fjern fortid. Det var lederen af Fu Yuan Kindergarten, der spurgte om jeg ikke havde lyst til at komme tilbage og undervise (til en rigtig løn denne gang).
.
Det bragte tankerne tilbage på Kina. Jeg har tidligere haft skrevet en opsamling på det bedste fra Kina (http://iloapp.jiha.dk/blog/riselsker?Home&post=5), som jeg lige læste, men jeg kan se, at jeg aldrig fik samlet mine tanker på det at undervise i Kina.
.
Shenzhen Fu Yuan School havde på mange måder moderne undervisningsudstyr – og var i den forstand ret godt stillet sammenlignet med eksempelvis omkringliggende folkeskoler.
Alligevel var det som om, at folkeskolerne fungerede bedre. Hvorfor?
Den typiske forklaring man fik sunget, var at eleverne her var mere motiveret til at gøre en god indsats, fordi deres forældre ikke var rige, og ‘de ikke havde noget at falde tilbage på’.
.
Men mens man var i Kina afslørede andre forhold også ridser i lakken. Denne liste lyder kynisk, men er dagligdag for skolen:
# Lærernes lidt for gavmilde slående hænder holdte eleverne i en konstant skræk for ‘monsteret’/læreren (dette skete naturligvis først fra 1. klasse – ikke i børnehaven.. der hev man bare børnene rundt)
# Manglen på forståelse af indlæring som afhængig af faget. Jeg skal på ingen måde nedvurdere de kinesiske læreres arbejde – de fleste var rigtigt flittige – men samtidig forstod de ikke at der var forskel på at undervise i kinesisk og engelsk. I kinesiskundervisning er det nødvendigt med en “gentag-efter-mig”-mentalitet for at kunne lære alle de tegn (!), men man lærer ikke engelsk på samme måde! Det hjælper ikke noget at indøve en masse sætninger til specifikke situationer, når eleverne ikke ved, hvad de skal gøre, hvis en dialog ikke former sig ligesom i deres lærebog.
Et skønt eksempel var når man ikke svarede: “My name is Chris” på spørgsmålet (fra en der havde haft engelsk i ti år) “What’s your name?”, men bare svarede “Chris” og de kiggede på en uforstående og spurgte igen.
# Det kan umuligt være sundt at have lærere, der bor på skolen og arbejder konstant – og nærmest aldrig er i kontakt med den ægte verden (og det var der mange af lærerne der ikke var)! Hvordan skal det kunne skabe velfungerende mennesker, der kan varetage børn? (så er vi tilbage til det med at slå børnene, selvom det er ulovligt)
# Noget af det jeg elskede mest var Kina, var den randomness, man oplevede. “måske skal du undervise i dag – ja, det er lørdag jo” “i dag har vi sportsdag – det blev besluttet i morges”. Det var fantastisk med en varierende hverdag – men peger al forskning ikke på at børn har brug for stabilitet og omsorg – og måske knap så mange spontane overraskelser?
# Og så er der selvfølgelig diskussionen om, hvorvidt det er ansvarligt at sende børn ned til 1 år (ET ÅR) på kostskole søndag aften – fredag middag.
.
Alle disse forhold var med til at beholde undervisningen på et niveau, hvor den ikke burde være. Lærerne knokler virkelig, og fortjener også respekt for deres store indsats – og det gør de fleste af børnene også (om end nogle af dem er ‘dovne’ efter kinesiske standarder).
Mange af skolerne har pengene i orden og kunne sagtens højne undervisningsniveauet, hvis de turde gøre op med de her forhold. Jeg ved godt, at det bunder i kulturen, og det er ikke fordi den danske højskolepædagogik nødvendigvis er den universelle – men når mange kinesiske folkeskoler kan uddanne bedre elever end privatskolerne, ligger der altså stadig en kæmpe opgave at løfte for privatskolerne.
.
Når det så er sagt, var der også tegn på at flere af de unge lærere kom med ambitioner, der adskillede sig en smule fra de ældre lærere – som nægtede at slå eleverne, som forstod (i en vis grad) at forskellige fag kræver forskellig undervisning og som ikke var enige i at børn ned til et års-alderen skal undervises – og passes fem ud af syv dage.
Om de er i stand til at ændre noget og skabe mere rige skoler uddannelsesmæssigt og pædagoisk, må fremtiden vise (for nu at bruge en slidt kliche, der dog har en stor sandhed i sig).
.
.. og nå ja, og så afslog jeg jo desværre jobtilbuddet – jeg er jo lige startet med at læse 
Shenzhen’s over, Baoan’s over, Fu Yuan’s over – it’s a new year! Follow my life on this blog for the next two months:
http://riselsker.jiha.dk
Så er der to dage til, fredag kl. 12.00, at jeg forlader Fu Yuan Kindergarten. Turen går mod Guangzhou til en fantastisk nytårsaften. Inden da er der dog lidt at fortælle. Først og fremmest er vores nytårsshow torsdag aften og vi har generalprøve i aften. Vores dans er SMUK, haha, og det skal nok blive sjovt at opføre foran 4000 mennesker (som er på skolens campus.. der er så cirka 150 byer i Danmark med mindst så mange indbyggere.. nå ja, kinesiske størrelser!)
Efter dansen skal vi ud at fejre det – og det er da en perfekt afslutning på opholdet her i Fu Yuan!
.
Mine timer denne uge har været aflyst, bortset fra to, så jeg har haft rigeligt kontortid og har oprettet mig en ny blog til næste del af rejsen. Haha! Stener.
.
Julen gik rigtigt godt med high5-ing af alle skolens 3500 elever, julefrokost med skolens vigtige personale (der blev virkeligt fulde på.. en halv time.. så det varede tre kvarter), KTV, fest, god mad, secret santa, gaver osv. Det var fantastisk og jeg forudser en fantastisk nytårsaften.
.
Det er mærkeligt at de fire måneder her på skolen snart er gået.. Skræmmende. Og jeg har på ingen måde lyst til at forlade mine elever eller mine nye venner her – men jeg har lyst til at forlade undervisningen. Kindergarten ligger ikke i mine kort i fremtiden. Da jeg rejste til Kina for at undervise, troede jeg, at jeg ville blive afklaret med, hvor vidt jeg ville have lyst til at blive lærer – rigtig lærer – men jeg må indrømme, at jeg stadig ikke har nogen anelse. At undervise 3 – 6 årige samt 19 – 35 årige har givet mig masser af undervisningserfaring, men ikke noget større ønske om at blive lærer, end jeg allerede havde.. hvem ved hvad fremtiden bringer? Udover en utroligt trist fredag morgen :S!
.
Bye bye Fu Yuan!
Iiiiiiiiiiiiiiiiiih.. hvor jeg glæder mig from og kønt! Denne jul ser ud til at blive lidt fantastisk – selvom den ikke bliver holdt under de danske faner (igen i år). Men i modsætning til sidste jul ser denne jul meget lovende ud.
Den startede officielt i mit hoved i går, da vi (alle interns + Lynn og en anden kineser + tre andre alienslærere) mødtes til Dongzhi – vintersolhverv i Kina, som er en stor tradition her! Familier mødes normalt om aftenen og spiser nogle tongyuans (nogle mærkeligt-konsestens hvide, søde, små risboller med fyld i en sukkersuppe.. det smager egentligt okay) og har en stor middag sammen.
I morgen synger vi alle julesange for skolens elever, der er på vej til kantinen (alle 3500 styk.. minus kindie). Om aftenen er tager vi til KTV om aftenen! Og så har jeg nogle gaver, jeg skal have givet ud!
På lørdag skal jeg mødes med Lasse, Lasse og Kristine i Shenzhen. Vi har booket et hotel, og skal mødes med folkene herfra og en masse andre fra Shenzhen til julemiddag og julefest (ægte julefrokost omkring Plush, Club Viva og de gamle slagere, haha!).
Søndag byder på kantonesisk dimsum igen! Den perfekte brunch og perfekte afslutning på hvad der forhåbentligt bliver en fantastisk weekend!
.
.. du fattige spurv, flyv ned fra tag med budet om julegiiiiiiiiiiilde! (eller er det dugen til julegilde? Eller noget helt tredje haha)
Og så må I have jer en glædelig jul allesammen derhjemme 
Næste år skal jeg nok være hjemme hehe.
.
.. for nu vil jeg lade julen bringe velsignet bud her i Kina og nøjes med at sende jer en varm tanke derhjemme! (bogstaveligt talt.. her er stadig plus 20 grader de fleste dage)
.
Det er næsten for godt til at være sandt! Det kan umuligt passe. Jeg sidder som så mange gange før i bus nr. 395 på vej til civilisationen. Eller så tæt på jeg da kan komme; jeg er trods alt stadig i Kina. I hvert fald er jeg på vej væk fra Bao An distriktet. Manden ved siden af mig i bussen har netop konstateret at bogen jeg læser ikke er på engelsk – og han har ret. Jeg læser en bog på en dansk! Han kan simpelthen ikke være kineser, ham der! Og ganske rigtigt, han viser sig, at være en snydekineser. Fra Malaysia. That makes sense then.
- It’s very brave of you to come here. It’s a crazy country. Nobody think that much or plan anything.. or speak anything else than Chinese.
Han har vidst fat i den lange ende, ham Malaysiagutten.
*
Denne weekend har stået i civilisationens tegn! Jeg har været ude at skøjte (igen, eftersom den ”internationale” biograf kun viste kinesiske film – uden engelske undertekster), omkring elektronikmarkedet, Coastal City, Holiday Plaza og Coco Park (store shoppingcentre), på den fantastiske vegetarrestaurant og søndag var jeg med Sisil og Lynn til dimsum (fantastisk mad, selvom det er umuligt at definere hvad dimsum er .. lidt ligesom brunch.. bare meget vanskeligere.. det er noget med at det serveres i en kurv.. men kun noget af det) og på Shenzhen museum – der var overraskende interessant. Hvem vidste, at Bao An var her længe før Shenzhen (der er 30 år gammel) og engang var et virkeligt vigtigt omdrejningspunkt i Kinas historie? Og hvem vidste i øvrigt, at der hænger et billede af Anker Boye (Odenses borgmester) i en af Shenzhens midlertidige udstillinger?
.
Good times! And one weekend left (Christmas) before I’m leaving the school (12 days left..)
alias “10 little fingers”
Sangen var velvalgt igaar, da jeg fik mine smaa poder til at synge om deres 10 fingre.. 10 undervisningsdage tilbage! Nu er der kun 8 en halv og de loeber derudaf!
.
For praecist et aar siden svedte jeg i 35-40 graders varme midt i ingenting i Australien. I dag fryser jeg virkelig (kun 6 grader i morges, men det foeltes som under frysepunktet pga. en VIRKELIGT voldsom vind..). Faktisk er det saa koldt, at vores lejlighed har foeltes varm i morges (den har en konstant temperatur paa mellem 10 og 15 grader, hvilket normalt er koldere end udenfor.. nej vi har ikke varme indenfor.. og ingen isolering.. men dog en altandoer.. der ikke kan lukke helt). Meen aabenbart skal vi lige fryse et par dage, inden det igen bliver varmt! Men indtil da er det nu meget sjovt at betragte kineserne hernede haandtere kulden: I stedet for at tage meget varmere toej, huer og handsker paa, loeber de rundt og jamrer sig, fordi det er saa koldt. Haha.
.
Men hvorfor alt den snak om kulde og faa undervisningsdage? For snart skal jeg afsted paa min Asien Rundrejse (som jeg har valgt at doebe den skoent jeg kun rejser i tre lande).. kun en halv maaned til den starter, og det er farvel til Fu Yuan Kindergarten.
.
.. jeg ville som end bare poste min overordnede plan:
31. december forlader vi skolen og fejrer nytaar i Guangzhou med en masse af de andre TTC’ere
3. januar flyver jeg til Shanghai (hvor det er FRYSENDE KOLDT .. brrr!) og city-jumper i byerne “omkring” i to uger.
16. januar er det tilbage til varmen – Nanning
18. januar rejser jeg til Vietnam
1. februar flyver jeg fra Ho Chi Minh City (Saigon) til Bangkok
13. februar begynder et 10 dages meditationskursus
28. februar flyver jeg til Hong Kong
3. marts flyver jeg via Beijing til Koebenhavn
.
Se det paa kortet:
http://maps.google.com.hk/maps/ms?hl=en&gl=hk&ie=UTF8&oe=UTF8&msa=0&msid=115494726775860515391.00049408f60a921aa1840
Barnet saetter sig ned paa det store “People’s square” i Baoan. Bedstefaren smiler. Han “sidder overfor”/squatter. Barnet behoever ikke at traekke bukserne ned. Det kan bare tisse, for det har jo hul i bukserne, som alle andre boern hernede (ikke i Kindergarten!) Bedstefaren knaekker peanuts ud i en lille pose, og efterlader skallerne ude paa den store aabne plads. Snart hjaelper barnebarnet til, og det varer ikke laenge, foer de kan efterlade skaller og tis midt paa en stor offentligt plads.
.
Sisil har besoeg af sin faetter, Hani, saa vi faar endnu engang chancen for at opleve “Ej hvad, det der er underligt!” om alle de ting, man havde vaennet sig til.
.
I fredags var jeg til KTV med Winni, Jack og Heather + nogle fra Kindergarten staff. Ellers har jeg spenderet weekenden i Zhuhai, der er en fantastisk havneby med 1.5 million indbyggere! Hvem der bare boede der.. haha, naa ja, anyways! Byen har liv – og er ikke en turistby, der skal se, men en by, der skal foeles. Det afslappede tempo, de fantastiske street eats overalt, udendoersbarerne, Ba Ba bar (haha) – og saa det hele lige ved siden af Macau. Det bliver ikke bedre! Helt og igennem Odense – bare stoerre! .. og saa er hovedturistattraktionen (en af de eneste i Zhuhai) “fish woman”-statuen. Som alt i Kina.. fake fake.. I havde endda den lille havfrue i et halvt aar!
.
Zhuhai betyder perlesoeen – og apropro.. Busturen hjem fra Zhuhai er en lille perle i det kinesiske hav af kaos! Vi troede, vi naesten var fremme, da bussen smadrede ind i en anden bus. Alligevel kunne vi ikke rigtigt genkende omraadet, og ringede til Lynn, der talte med en kineser paa bussen. Lirum larum, det endte med to taxaer de sidste 15 km tilbage til Tao Yuan Ju i Bao An med to kinesere, hvorefter vi tog en bus. Loving it.. med traette oejne og smadret krop (bogstaveligt talt desvaerre) er dagen i dag blevet kaempet igennem.. snart venter kuppet forhaabentligtvis!
.
Stay updated!
Saa er der nyt paa bloggen. Nye billeder (det er der nu hver uge, men ja), kortene er opdateret under “Maps” og jeg har oprettet “Lesson Plans”, hvor jeg vil laegge nogle af mine bedste timer ud.. jeg proever at faa billeder til dem alle hehe.
.
Foraeldrenes besoeg fredag gik godt! De sagde timen var “wonderful”. Ellers har weekenden staaet paa KTV (igen) og en to dags tur til den fantastiske havneby Zhuhai! Mere om det (og billeder) senere paa ugen!
“Hip hurra – det’ min foedselsdag!”
.
For fulde blaes runger musikken i mine oerer mandag morgen efter en weekend, der har staaet i sygdommens tegn, men ogsaa budt paa Ikea, en ny park I Shenzhen og en forstadslandsby, Dafen, med en masse malerier og en masse atmosfaere. Og saa selvfoelgelig larmende foraldre pa besoeg i Kindergarten i fredags. Min time gik nu fint, ingen alarm.
.
Men musikken larmer, jeg har selv sat den paa, smasoergeligt som det er, og goer mig klar til en foedselsdag, der paa ingen maader kan blive fantastisk. Jeg er trods alt – IGEN – langt hjemmefra. 20 aar hurra. Jeg staar op og finder ud at James har koebt en gave til mig (NAAAEH !!) og tager til min foerste time. Jeg finder snart ud af at Winni har kuppet mig totalt denne morgen og ikke bare faar hun boernene til at aflevere hjemmelavede sommerfugle, slikkepinde og tillykke kort til mig. De faar ogsaa alle lov til at synge “Happy Birthday” paa kinesisk – og engelsk! Ha, hvor var det soedt. Da jeg gaar ind paa kontoret efter timen venter endnu en gave, aaaaaarh, med en virkeligt sej fotoramme indeni, der kan spille musik og har dansende QQpingviner i forgrunden. Haha.
.
I gaar aftes var vi paa Burger King – EJ, hvor var det godt! – og jeg fik en ordentligt pose Dunkin Donuts i gave. Bagefter tog vi ude at skoejte – indendoers naturligvis, naar det nu er 20 – 30 grader udenfor stadig. Jeg smadrede ned paa isen to gange, saa I dag er jeg dejlig oem over det hele. Haha! I’m loving it! Tak for alle hilsnerne hjemmefra og fra rundt omkring i Kina – I er fantastiske! 1 uge til Santa Lucia kuppet, 2 en halv uge til jul, 3 en halv uge til et farvel til Fu Yuan Kindergarten og hello til frihed og et ordentligt brag af en nytaarsfest i Guangzhou.
Hurra – saa blev det alligevel jul. Eller snart i hvert fald. Efter de sidste to dages MAKSIMALE nedtur over ALT (min sidste teenagerdepression, hopefully!) er jeg oppe at ringe, over at kalenderen siger december. Kina-rutsjebane-foelelser. 5 dage til min foedselsdag og indendoers skoejtning (det er jo stadig 25 grader her..)! 12 dage til vores Santa Lucia optog-kup (ha, det bliver godt!) 23 dage til juleaften! 30 dage til jeg kan forlade skolen og holde den vilde nytaarsaften med 60 andre fremmedlaerere i Guangzhou!
.
Mit vaerelse er pyntet til jul, den foerste laage i julekalenderen er aabnet (og jeg spiser endda det slik, der er inden i.. saa meget for tre aar uden haha, men det smager nu stadig ikke saerligt godt.. endnu. Haha). The Julekalender og Pyrus kommer til at koere hver aften (skoent jeg kun har syv afsnit i alt) og jeg har en 2 x Desperate Housewives advent kalender (for jeg har kun otte afsnit). Det er fantastisk! Det er julemaaned, det er rart. Det lokale bageri saelger endda pebernoedder fra King’s Arch! Nizzle! Og paa fredag efter boernenes foraeldre har vaeret paa besoeg, staar den paa Ikea i jagt paa den aegte julestemning!